Afholdes inden udgangen af første kvartal, og indkaldes af bestyrelsen senest fire uger inden repræsentantskabsmødets afholdelse.
Referat fra repræsentantskabsmøde i IRH tirsdag den 10.. marts 2026
KMB 2010, Gammel Kirkevej 92, 2770 Kastrup.
DAGSORDEN, i h. t. vedtægterne.
Jan knyttede følgende bemærkninger til den udsendte beretning:
Det synes at gå meget op og ned for vores idrætsråd
Gribskov har lige meddelt, at de har trukket sig
Hvidovre idrætsråd har en hjemmeside, men intet er sket siden 2019 – 20
Hillerød oplyser, at de er gået lidt i dvale.
Konferencen 25, november på Kollekolle
Rigtig godt forløb, 18 idrætsråd deltog
Aftalt speciel indsats i 2027 forud for kommunalvalget
Flere aktive idrætsråd / hovedforeninger er ønskelig
Vi savner blandt andet liv / dialog med Hvidovre, Ballerup, Gentofte.
måske forsøg på pr. indsats i løbet af året.
Vores tilskud bliver løbende reguleret
24 613.266 + 4,4 procent
25 631.664 + 3 procent
Bevilling for 2026 er ikke udmønter i er et detaljeret beløb.
Kursustilmeldinger
Tilmeldinger 22 23 24 25
1266 1471 1220 1660
Starten på tilmeldeldinger stoppede brat, da vinter Ol startede.
Jeg har lagt mange kræfter i at få det hævet, og har for sørste gangsendt rykker ud.
Vi har fået flere nye kurser i 2026 ,, nye kurser ønskes forsat
Konference 2026, bliver 20. og 21. november på Kollekolle.
3. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab.
Niels forelagde regnskabet, som blev taget til efterretning.
4. Indkomne forslag.
Ingen forslag modtaget
5. Valg efter forslag fra de stemmeberettigede repræsentanter:
Formand Jan Mogensen, (Herlev) blev genvalgt
Kasserer Niels Østergaard (Ishøj) ikke på valg.
Bestyrelsesmedlem John Sørensen (Gladsaxe) ikke på valg.
Bestyrelsesmedlem John Borelli blev genvalgt.
Bestyrelsesmedlem Jørgen Nielsen (Hillerød) blev genvalgt
Bestyrelsesmedlem Jørgen Jørgensen, (Tårnby) blev genvalgt.
Bestyrelsesmedlem Poul Møller Hansen, (Allerød) ikke på valg.
Besstyrelsesmedlem Jørgen Busch Christensen (Helsingør) blev genvalgt.
På valg:
1. Suppl. Lars la Cour, (Fredensborg) blev genvalgt.
2. Suppl. vakant Niels Thor Mikkelsen blev valgt.
Valgt: Revisor Lars Engelbreth, (Rudersdal
Valgt: Revisorsuppleant Dan Haugbøl
På valg: Revisorsuppleant Jens Risum blev valgt.
Forsamlingen godkendte, at bestyrelsen kan supplere sig løbende, hvis interesserede personer dukker op.
6. Eventuelt.
Ingen emner under eventuelt.
Ref. Jan Mogensen, formand IRH
---------------------------------------
ISU og IRH årsberetning 2025
Skriftlig beretning
Idrættens Samarbejdsudvalg og Idrætsråd Region hovedstaden i Region Hovedstaden
Året 2025 blev igen et fornemt år med masser af idrætsaktiviteter og gode oplevelser, såvel for de mange idrætsaktive som for de, der overværede begivenheder eller blot så aktiviteterne på de efterhånden mange sportskanaler. I vores eget regi har det været et roligt år, men vi glæder os fortsat over en rigtig god udvikling i foreningslivet i hele regionen, og vi har understøttet arbejdet ved at tilbyde mange former for idrætsrelevante kurser til såvel unge som erfarne idrætsledere.
Og alligevel blev 2025 et spændende år. Det var første år, hvor det efter ønske fra Kulturministeriet var Idrætsråd Region Hovedstaden (IRH), som har den direkte kontakt til ministeriets embedsmænd. Det betød tillige, at det årlige driftstilskud til vore aktiviteter blev sendt direkte til Idrætsråd Region Hovedstaden, og derfor sendes afrapporteringen fra IRH, mens Idrættens Samarbejdsudvalg nu kun har en rådgivende rolle.
De tidligere benævnte amtslige kommunalfuldmagtstilskud på Kulturministeriets område på over 250.000 kr. årligt er forblevet i staten, og ad den vej modtog vi for året 2025 kr. 631.664 kr. mod 613.266 i 2024 (en stigning på godt 3%) til vores uddannelsesaktiviteter. Mens det i en årrække skete via Gladsaxe Kommune, sendes tilskuddet nu direkte fra forvaltningen i Kulturministeriet, hvis embedsmænd vi også har haft et rigtig godt samarbejde med.
ISUs formål er fortsat at være en idrætsorganisation, som stimulerer til udvikling af en tidssvarende idrætspolitik i hele regionen. Vores medlemsorganisation IRH omfatter alle regionens idrætsråd, og der er tætte bånd til disse og dermed til de lokale foreninger i de enkelte kommuner.
Alle arbejdsopgaverne i ISU løses ved en frivillig indsats, ligesom det sker i stort set enhver idrætsforening, og hos os har det fungeret vældig godt i mange år. Vores kendetegn er at inspirere, uddanne og udvikle idrætsledere – og i det hele taget forbedre idrættens vilkår i Region Hovedstaden. Vi arbejder på at fastholde et synligt fodfæste i alle hjørner af regionen, og det sker i et godt samarbejde med idrætsledere og politikere overalt i regionen. Der sker jævnligt udskiftninger overalt, så der er hele tiden behov for en indsats på dette område.
Det indbyrdes samarbejde i ISU fungerer meget tilfredsstillende, ganske som det har gjort det i årtier. Idrættens Samarbejdsudvalg ser det som sin fornemste opgave, at vi med fælles holdninger opnår en udbredt velvilje til en fortsat udvikling af rammerne og vilkårene for idrætsudfoldelse i hele regionen. Det er den samme personkreds i såvel ISU som IRH der sikrer dette arbejde. Vi har den udfordring bedre at involvere yngre kræfter i ledelsen, men vi er i gang med at arbejde med det.
Idrætspolitik
Kommunerne i Region Hovedstaden har en formuleret idrætspolitik – mange steder nyligt revideret - og det er vi godt tilfredse med. Desuden er mange af regionens kommuner inde i billedet som Team Danmark centre med en stor koncentration af eliteidrætsudøvere i vort område til følge. Det er glædeligt, at denne udvikling på flot vis fastholdes, selv om mange kommuner i det øvrige land også gør sig attraktive i forhold til både elite- og breddeidrættens vilkår. Ligeledes har mange af regionens folkeskoler etableret en idrætsprofil, dels med særlige idrætsklasser og dels egentlige idrætsskoler, foruden nogle velbesøgte idrætsefterskoler. Helt naturligt drager en del af de unge til efterskoler uden for vores område, men de kommer heldigvis tilbage og typisk vender tilbage til deres barndomsforeninger.
I 2025 savnede vi de store idrætsbegivenheder overalt, så regionens største arenaer bruges kun i beskedent omfang til idræt. Vi kunne godt ønske os, at flere af de store internationale idrætsevents igen kommer til Københavnsområdet. Der er dog forlydender om at Københavns Kommune vil tage initiativ til at Royal Arena kan komme i betragtning til for eksempel afholdelse af verdensmesterskaber i håndbold.
Desværre er der mange steder mangel på tidssvarende faciliteter. Der kan fortsat konstateres begrænset facilitetstid- og adgang, hvilket medfører lange ventelister rundt om i vores region. Ikke mindst i svømning er det et typisk problem for foreningsidrætten at mange børn ikke får den nyttige motion og undervisning. Det mærkes især i Københavns Kommune, som samtidig er plaget af mange uromagere, som forstyrrer og ødelægger idrætsaktiviteterne. For efterhånden en del år siden besluttede man at indføre vagtmandsløse idrætsanlæg, og det har medført en vældig utryghed blandt børn og unge og deres forældre. Kommunen er opmærksom på problemet, så vi håber på, at der igen kan skabes tryghed på alle idrætsanlæggene.
Evt. brugerbetaling?
Der er desværre stadig drøftelser om etablering af forskellige former for brugerbetaling for idrætsudøvere i nogle kommuner. Betaling for at komme og motionere på idrætsanlæg og benytte mødelokaler kan vi naturligvis ikke gå ind for, ligesom vi er imod forskellige begrænsninger i de nuværende medlemstilskud. Mange analyser viser det gavnlige i bevægelse og motion, og foreningsidrætten har bevist sin store værdi i at tilbyde stadig flere attraktive muligheder for alle aldersgrupper. Vi håber, at der også fremadrettet findes mere fornuftige løsninger på kommunernes økonomi end ekstra administrative byrder til den frivillige idræt, vel at mærke uden brugerbetaling!
Der har i mange år været en aftale mellem kommunerne i Københavnsområdet om at man ikke behøvede at dyrke sin idræt i den kommune hvor man bor, for at foreningen modtog sit medlemstilskud. Denne debat ulmer igen, men vi håber, at der findes løsninger på det problem, også fordi det jo ikke er alle kommuner, der har faciliteter og foreninger i alle idrætsgrene.
Konferencen for regionens idrætssamvirker
Den årlige konference for idrætsråd og idrætssamvirker i regionen blev afholdt på Kollekolle. Lige siden 1993 har vi afholdt idrætskonferencer til inspiration for repræsentanter for idrætsledere i alle kommunerne.
Årets temaer bredte sig fint over foreningsidrættens tilbud og udfordringer. Ramus Bang Borup, der er analytiker i Idrættens Analyseinstitut har beskæftiget sig med inkluderende idræt for de + 60-årige. Der er en klar tendens til disse ældre aldersgrupper er lige så aktive som de yngre. Det er naturligvis ikke alle idrætsgrene, der nyder lige godt af deltagelse af de ældre, men både fodbold og bordtennis har stor stigning i antal ældre deltagere. I det hele taget er det idrætter med en lav adgangsbarriere som har fremgang, og de forbedrer sundhedsniveauet blandt ældre. SDU har lavet en tilsvarende undersøgelse, som bekræfter disse konklusioner.
Rasmus lagde vægt på de inkluderende fællesskaber. Der skal være rummelighed, alle skal være velkomne til at være med – det gælder for både de ældre og for børn. Det kan gøres ved at ændre rammerne, så der prioriteres trivsel og det mindsker risikoen for stress og depression. Det giver også krav til skolerne, SFO’er og forældrene, ikke mindst når det drejer sig om ”bogstavsbørn”.
Dernæst gav Liselotte Byrnak en status over DIFs igangværende initiativer vedrørende øget motion for børn og unge, kaldet FIBU-projektet (Fremtidens idræt for børn og unge). Det er en del af DIFs politiske program, som er økonomisk støttet af APM-Fonden med hele 85 mio.kr. Under sloganet ”Alle har ret til et aktivt liv”, og for at skabe synergi hjælpes der til at idrætsforeningerne samarbejder. Dette er et 5-årigt projekt, som nu kører på sit 3. år.
Der er etableret 20 spydspidsforeninger, der skal gøre en særlig indsats for at opfange børn og unge, hvor det ikke ligger naturligt at dyrke idræt og motion. For at give ungdomstrænerne en god ballast, skal de gennem en uddannelse og afgive ”trænerløftet”, dvs. erklære sig enig i skabe et sundt idrætsmiljø i sin klub. Tillige skaber den enkelte forening en profil, hvor der satses på trivsel og sundhedsfællesskaber. Projektet bliver nu tilført yderligere 20 ansættelser.
Der arbejdes med etablering af ungeråd i de involverede foreninger, hvoraf en del er flerstrengede, og de samarbejder med de lokaler SFO’er. Ligeledes skal de involverede afgive ”trænerløftet”, hvor de forpligter sig til at skabe et godt foreningsmiljø. Begrebet ”Trivselsmetoden” blev ligeledes præsenteret, hvor der lægges vægt på fællesskab og medbestemmelse. En særlig aktivitet blev fremhævet: E-sport med bevægelse, hvorved mindre idrætsaktive opnår bedre fællesskab og sammenhold.
På konferencen blev der også tid til erfaringsudveksling, hvor der blev præsenteret mange gode initiativer, og i forbindelse med netop afholdte kommunalvalg havde der i mange kommuner kontakt med politikerne for at drøfte både aktuelle og langsigtede udfordringer. I Rødovre havde de anmodet alle de politiske partier om at formulere hvad de mener om og vil med idrætten, og på den måde forpligte sig til løfterne for de næste fire år. I Frederiksberg havde man valgt at invitere partierne enkeltvis, og således få en bedre dialog med politikerne.
Kursustilbud
ISU og IRH har nu i 31 år udbudt en bred vifte af tværgående idrætskurser, ingen af dem er idrætsspecifikke, så de opsøges af ledere fra alle forskellige idrætsgrene. Denne vores hovedaktivitet fungerer stadig med stor tilfredshed, for det høje niveau for søgning vidner om at vi dækker et stort behov. Konceptet har i alle årende været det samme, og i 2025 gennemførtes 71 kursusforløb, heraf en del idrætstilpassede førstehjælpskurser i de enkelte foreninger. Samlet var der tilmeldt ca. 1660 deltagere, pænt fordelt fra regionens kommuner. IRHs formand, Jan Mogensen håndterer hele det administrative arbejde i denne forbindelse, og der skal lyde en stor tak.
Vores kursusudbud er i løbet af årene naturligvis undergået en væsentlig udvikling. Vi følger udviklingen på uddannelses- og kompetenceområdet og bestræber os på at tilgodese nye tendenser og så mange kursister som muligt. I 2025 blev der udbudt flere nye kurser, ligesom der er nyheder i 2026 indholdet.
Sundhed og motion
Det er vores indtryk, at idrætsudøvernes adgang til sundhedssystemet stadig er rimelig god. Den generelle fokus på sundhed, motion, ernæring og skadesforebyggelse er fortsat stigende. Naturligt nok, for levealderen og ikke mindst behovet for pleje er vidt forskellig for de, der motionerer og de, der ikke gør. Der er store samfundsmæssige besparelser ved at satse på en livslang motion og tilhørende attraktive tiltag og tilbud. Folkeskolerne bidrager også med initiativer til mere motion integreret i undervisningen, og det understøttes af et godt samarbejde med de lokale foreninger.
For efterhånden en del år siden præsenterede DGI og DIF i forbindelse med udredningen af idrættens vilkår den fælles vision for 2025 gående ud på, at 50 % af befolkningen skal dyrke motion i idrætsforeninger og i alt skal 75 % dyrke motion i det hele taget. Denne ambitiøse vision blev ikke helt nået, men der er fortsat fremgang, og både idrætstoppen og Folketingets politikere er tilfredse med den gode stigning. Medlemsantallet opgøres ifølge folkeoplysningsloven på en bestemt måde, som dog ikke til fulde medtager en del udøvere, der kun i kortere tid er registreret som idrætsaktive.
TV 2 Kosmopol
Idrættens Samarbejdsudvalg har lige siden TV 2’s start i 1989 udgjort en væsentlig del af Lorrys ledelse – primært i repræsentantskabet, men også i bestyrelsen, hvor John Sørensen fra IRHs bestyrelse i 2024 blev indvalgt. Vi har 6 medlemmer af repræsentantskabet, og vi deltager aktivt i drøftelserne om programindhold, så man bedre appellerer til den yngre del af befolkningen – og ikke mindst til de idrætsinteresserede.
I årene med kommunalvalg er der ofte ekstra interesse for deres udsendelser, og netop i 2025 er der fokus på vilkårene for Kosmopol, da en arbejdsgruppe under kulturministeren skal revurdere de regionale TV-stationers rolle i medielandskabet. Ikke mindst nu hvor der i oplægget til arbejdet nævnes, at der er en stor skævhed i tildeling af ressourcer for eksempel gives lige så mange penge til Bornholm, som dækker 40.000 borgere og det samme til Kosmopol, som dækker næsten 2 mio. borgere. I denne forbindelse skal også nævnes den kommende sammenlægning af de to østlige regioner, hvor der er mange forhold som der skal tages stilling til i den kommende tid.
Afslutning
Vi kan endnu en gang glæde os over, at mange af idrætsudøverne i vort område har opnået flotte resultater, ligesom der har i 2025 har været fremgang i antallet af idrætsudøvere i Region Hovedstaden. Der er også sket forbedringer i en del idrætsfaciliteter, men mange steder kan det konstateres, at der fortsat er et stort efterslæb i både vedligeholdelse og nye anlæg, når vi sammenligner os med andre regioner. Vi vil kæmpe for øget politisk bevågenhed på dette område.
Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS)
DIS er kommet godt i gang, og DIF inddrager DIS i de fæles opgaver vi sammen skal løse til gavn for den lokale idræt.
DIS formål er - gennem de lokale Idrætsråd:
Der skal til slut også lyde en tak til ISU’s medlemmer, samt bestyrelsen i IRH for arbejdet i det forgangne år.
Jens Risum, ISU og Jan Mogensen, IRH